Urologi

Der er indgået en aftale for urologiprodukter, som betyder, at Region Midtjylland, Region Syddanmark og de deltagende kommuner i de to regioner har adgang til et fælles sortiment af urologiprodukter til fælles aftalte priser. Det sundhedsfaglige samarbejde styrkes gennem den fælles aftale og giver både sundhedsfaglige og borgerne én indgang til bestilling af hjælpemidler enten til de kommunale depoter eller hjem til borgeren. Fælles Service Center administrerer aftalen og leverancekæden.

Bestilling af urologiprodukter

Borgere med en bevilling kan foretage bestilling online i vores bestillingssystem eller ringe til vores supportcenter (link til support og bestillingssiden), der udover hjælp til bestilling også kan hjælpe borgeren med at komme i kontakt med en sundhedsfaglig i borgerens kommune. Efter bestilling pakkes og sendes varerne direkte til borgeren eller et kommunalt depot, og Fælles Service Center sender herefter regningen til den ansvarlige kommune eller region.